The Agreement

Spilletid: Lørdag 05.08.17 kl. 22:30-23:30

The Agreement spiller drømmende indie/rock band. Deres lydunivers spænder bredt og går fra det stille eftertænksomme til det slagkraftige og storladne. Effektfyldt guitar blandes med store synth-flader og korstykker. Alt sammen støttet op af solide beats og toner fra rytmesektionen og med en vokal der spænder fra blid falset, til intense og kraftfulde omkvæd.

The Agreement er opstået som et kreativt musikalsk samarbejde, mellem to gode venner. Det har altid været missionen at have frie rammer, dvs. for så vidt muligt, ingen begrænsninger i forhold til instrumentering, effekter eller strukturel opbygning. Med tiden har musikken udviklet sig, fra lettere spraglet og tilfældig, til et mere fokuseret udtryk, dog stadig med friheden som grundværdi. Melodierne er førsteprioritet og selvom det lyder fedt når det hele spiller, skal sangene også kunne stå for sig selv, akkompagneret af et enkelt instrument. Derfor har de første koncerter med The Agreement også været akustiske, med en begrænset besætning.

Nu er duoen vokset til en kvintet, hvilket gør at musikken live, kan have den samme storhed som på indspilningerne. Hvad der måtte mangle af fine detaljer, gøres op med rå energi og gennemslagskraft.

The Agreement består af tidligere medlemmer fra bands som Tonedøv, Input, Stoned Society og To Be Announced.
 

Web: The Agreement - Facebook

The Agreement:
Tobias Poulsen:   Vokal
Andreas Schmidt: Guitar, Kor
Ludvig Poulsen:    Keyboard, Kor
Mads Jørgensen:  Trommer
Andreas Linde:     Bas  


The Agreement

 
 
 
MOSSTOCK FESTIVAL | CVR: 41 36 78 57 | Klostermøllevej 25, 8660 Skanderborg - Horsens Kommune | Tlf.: +45 7575 4451 | info@mosstock.dk