Bandstilmelding 2018

Mosstock Festival   -   02. – 04. august 2018

Det er blevet tid at fastsætte musikprogrammet til Mosstock Festival nr. 47.

Derfor opfordrer vi alle amatørmusikere i hele landet til at tilmelde jer og få mulighed for at spille under professionelle former.

Det er det, vi tilbyder dem, der har lyst til at spille på Mosstock Festival.

Vi kan ikke tilbyde “nogen herregård”, men vi udbetaler et transporttilskud og vi stiller top professionelt lyd, lys og sceneforhold til rådighed.

Vi garanterer, at alle bands får en udsøgt behandling på vores backstage område, samt en oplevelse for livet.

Lige fra begyndelsen er Mosstock Festival blevet afholdt det samme sted ved Mossø mellem Ry og Brædstrup og mellem Skanderborg og Silkeborg.

Mosstock Festivalen har eksisteret siden 1971, og har i alle årene frem udelukkende haft amatørbands eller “upcommings” på programmet.

Alt for mange steder får disse ofte fremragende bands en plads på sidelinjen, når de “rigtige” skal spille. Dette ønsker Mosstock at gøre anderledes.

Én af Mosstock Festivals styrker er, at vi ikke er begrænset til bestemte musikgenre eller - stilarter. Så skynd dig at tilmelde dig, hvis du spiller i band, spiller selv, eller bare synger alene eller sammen med andre.
Vi har brug for alle stilarter.

Vi udvælger bands efter kvalitet, men selvfølgelig tager vi også hensyn til, at vort program bliver alsidigt og spændende.
 
Se yderligere info på nedenstående Word el. PDF tilmeldingsblanket.
 
Tilmeldingsfrist: senest 01. februar 2018
 
 
Download tilmeldingsskema
 
 
 
 
 
MOSSTOCK FESTIVAL | CVR: 41 36 78 57 | Klostermøllevej 25, 8660 Skanderborg - Horsens Kommune | Tlf.: +45 7575 4451 | info@mosstock.dk