Praktisk information

”NYD MIG!”  … det vil med sikkerhed blive hyggeligt!
 
Sommeren er på vej og Festival Danmark rører på sig. Den drevne
festivalgænger logger sig på de kendte hjemmesider – og ser årets program på
den sædvanlige festival!

                           MEN… Hvorfor ikke prøve noget nyt… eller rettere noget 47 år gammelt!

Mosstock Festival blev til i 1971, og som Stiften skriver; ”Mosstock bliver bare ved og ved…” Og da Emmelie de Forest stod på Mosstock-scenen i 2010 blev hun et levende bevis på, at et musikalsk amatør-talent sagtens kan vinde det internationale melodi grand prix.

Så hvis du har lyst til at høre de kendte før de bliver kendte – høre det unikke før alle andre hører det, så kig forbi Mosstock’s hjemmeside. Her er beskrivelser og links til årets musik. Der er stor spændvidde imusikprogrammet. På Mosstock-scenen har vi også i tidernes morgen haft besøg af Marie Frank, SaybiaJette Torp, Tim Schou og Go Go Berlin.

• Hvert år tilmelder sig over 100 bands..
• Hvert år står 200 medarbejdere klar
… til at møde dig..

NYD DEM! De elsker et feststemt publikum!

Festivalpladsen finder du beliggende midt i Danmarks smukkeste natur: skov, skovsø, marker og den dejlige Gudenå snor sig forbi festivalpladsen. Du finder ikke et dejligere sted, hvor du kan slappe af og nyde musik. I nærheden af festivalen ligger Blidsø, hvor det er muligt at få sig en forfriskende dukkert.

Festival- og campingpladsen er åben fra
onsdag den 02. august 2017 kl. 18 til søndag den 06. august 2017 kl. 16.
__________________________________________________________________________________
 
Drikkevarer må IKKE medbringes på festivalpladsen.    
 
Ingen HUNDE på festivalpladsen, dog kan hunde opholde sig på campingpladsen, hvis de er i snor.   
 
"Mosstock siger nej til stoffer !"
 

 
MOSSTOCK FESTIVAL | CVR: 41 36 78 57 | Klostermøllevej 25, 8660 Skanderborg - Horsens Kommune | Tlf.: +45 7575 4451 | info@mosstock.dk