Prodigal SONS

Spilletid: Lørdag 05.08.17 kl. 19:30-20:30
 
Prodigal SONS er et dansk/irsk garage band med et nyt greb om den klassiske rockgenre. På debutalbummet af samme navn, der er produceret af Emil Sauer i Aurochs Studio, trækker bandets fire medlemmer – Paddy og Brian Horsom, John Conaty og Lauge Lindqvist på inspiration fra idoler som Led Zeppelin, AC/DC, Tom Petty og the Rolling Stones. Med en rå og karakteristisk stemme, energiske guitarsoloer, en dunkende, men raffineret bas og et stærkt backbeat formår bandet med deres unikke men genkendelige lyd at tænde den klassiske rock’n’roll flamme på sange som Are You Ready og Peculiar.

Prodigal SONS er ikke kun er et band, men også en gruppe motiverede fans, der med debutalbummet ønsker at sende en hyldest til rockens mastodonter og alle sande rockfans.

Før Prodigal SONS
Mens nogle er født med en sølvske i munden er alle fire Prodigal SONS medlemmer - brødrene Paddy og Brian Horsom, John Conaty og Lauge Lindqvist - vokset op med et eller flere instrumenter i hånden. Til sammen har de fire medlemmer beskæftiget sig med alt fra traditionel irsk folkemusik til mathrock og punk. Da bandet i 2016 optrådte under navnet Alcove i Amager Bio i forbindelse med en mindekoncert for Thin Lizzys legendariske forsanger Phil Lynott stod det dog klart, at det er den klassiske rock, der står hjertet nærrest, og Prodigal SONS blev stiftet kort efter.
 

Prodigal SONS:
Paddy Horsom:  Vokal
John Conaty:      Guitar
Lauge Lindqvist:  Bas
Brian Horsom:    Trommer
 
 
   
 

Prodigal SONS

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
MOSSTOCK FESTIVAL | CVR: 41 36 78 57 | Klostermøllevej 25, 8660 Skanderborg - Horsens Kommune | Tlf.: +45 7575 4451 | info@mosstock.dk