SuperLoader

Spilletid: Lørdag 05.08.17 kl. 00:00-01:00

Det er bare rock!”, så enkelt kan det faktisk siges, når man bliver bedt om at beskrive sin musik. Og lige præcis sådan lyder det fra Bjørn Poulsen, der er forsanger i det nye band SUPERLOADER.
Den 9. oktober 2015 udgav de deres debutsingle LIFE, som udkom på AEM Records.

Debutanter er bandets fem medlemmer dog langt fra. Bjørn Poulsen, Thomas Bjerre Duus Stølsvig, Søren Andersen, Maria Engstrøm og Kristoffer Kristensen, der tilsammen udgør SUPERLOADER, har spillet med navne som Black City, The Bandit, St. Prostitute, Stereoattack, The Breakers, og Bullet Train Blast. Alle kender de hinanden på kryds og tværs og via musikken, men har nu fundet sammen i rockens navn, hvor de i fællesskab har sat fokus på deres allerinderste rockrødder.

Resultatet er SUPERLOADER, hvor der er tanket op med nerve, gode melodier og iørefaldende omkvæd.

Deres debutplade udkom d. 5/2 2016, og med en del anmelderroser i ryggen, tog SUPERLOADER på deres Release Tour, der tog dem hele vejen rundt i DK, samt forbi Berlin og Hamburg

Travel In Time, som pladen hedder, handler overordnet om tilbageblik. De 10 numre bevæger sig i mange forskellige retninger, og fortæller historier om bl.a. brud, opgør med en selv og andre. Større og mindre ændringer og dilemmaer i tilværelsen.

SUPERLOADER er netop udkommet med en ny single, Water Under The Bridge Feat. Johan Olsen fra Magtens Korridorer.

Bandet har samtidig opnået en nominering i årets High Voltage Rock Awards som Årets Nye Navn. 

Web: Facebook
Musik: YouTube - YouTube

SuperLoader:
Bjørn Poulsen:                      Guitar, Vokal
Thomas Bjerre Duus Stølsvig: Trommer
Søren Andersen:                   Guitar
Ann-Sofie Bjerre:                   Bas
Claus Magnussen:                Guitar



SuperLoader


 

 
MOSSTOCK FESTIVAL | CVR: 41 36 78 57 | Klostermøllevej 25, 8660 Skanderborg - Horsens Kommune | Tlf.: +45 7575 4451 | info@mosstock.dk