ISSE

Spilletid: Torsdag 28.07.22 kl. 15:00-16:00

Hun blev kåret som "Årets Danske Pop Talent" i januar 2018, og siden har ISSE haft en aktiv musikkarriere. Hun har udgivet 2 EP'er og en håndfuld singler, som alle er blevet spillet på P4 og/eller P5 samt flere lokalradioer, og disse sange har hun haft med i rygsækken, når hun har rejst rundt i landet og spillet mere end 50 koncerter i eget navn, bl.a. en dobbelt-koncert med Mathilde Falch i Gjern Kultur- og Idrætscenter.

Hun lefler ikke for tidens trends, men er tro mod sig selv, hvorfor sangenes lyd skabes ud fra stemningen, og ISSE bevæger sig derfor i flere genrer som pop, rock, folk og den klassiske singer- songwriter-stil.
Når sangenes fortællinger og budskab skal frem live, holder ISSE sig ikke tilbage og deler livligt ud til publikum med anekdoter om teksterne og sangenes tilblivelse.
I foråret tager hun på turnd rundt i landet på flere spillesteder, herunder Gimle (Roskilde), Pavillonen (Grenaa), Bakkehuset (Ikast), Walthers (Skanderborg), Stakladen Sydfyn (Tåsinge) m.fl.

21. januar 2022 udgav hun singlen "Tættere på", som er første udgivelse fra det kommende debutalbum, og den har allerede opnået airtime på mange lokalradioer samt P5, anbefalet af Karrierekanonen og har modtaget flot omtale:
Mikaels Musikunivers: "Isse er klart en sangerinde, der også er værd at holde øje med og en af de meget bedre af nye danske musikere" (*****)
Rootszone.dk: "ISSE sørger for at folk, pop og rock kan forenes"
Modgift: "Hun kan synge, så det driver ned ad væggene. Vokalen er både storladen, fængende, sexet og den rummer også en vis skrøbelighed" (*******)
 
Web:  ISSE

ISSE:
Isse:                                  Guitar, voklal
Gabriel Utth Jacobsen:     Guitar, kor
Jacob Lee Horney:           Keys, kot
ISSE
 
 
 
 
 
 
 
 
 
MOSSTOCK FESTIVAL | CVR: 41 36 78 57 | Klostermøllevej 25, 8660 Skanderborg - Horsens Kommune | Tlf.: +45 4273 2323 | info@mosstock.dk